I stedet for historien om Himmelbarnet, valgte jeg at omskrive en fritids-historie jeg var begyndt på for lang tid siden. Og det gav pote! 🙂 Måske skulle det være en ny ting? At jeg sætter mine historier og stile ind på bloggen? Men her er den i hvert fald, den er meget kort, da den skulle være en halv til en hel side, og det overskred jeg endda med fem-seks linier 🙂 – Og jeg lavede en forside, hehe. Vi fik ikke karakterer denne gang, men en besvarelse fra læreren. Opgaven gik ud på, at vi skulle fokusere på sprog og tegnsætning. Jeg vil blive helt utroligt glad hvis i vil skrive hvad I synes i en kommentar!
Ti
Der var ni ting engelske Michael Heffernan hadede.
Den første ting var mareridt. ”Sophie!” Han tændte den nye natlampe fra Ikea på sit natbord. Hans kone var midlertidigt udskiftet med kattene Darwin, Einstein og Newton. Solen var ved at stå op på en kold vintermorgen, og hun var nok taget på arbejde. Han tog hånden til panden for at tørre sved af den, men mærkede i stedet en ru, tør overflade. Han hev en post-it af og læste: ‘Er taget på arbejde. Er ked af skænderiet i går – kys!’ Den anden ting var skænderier.
Rystende på hovedet af sin skøre Sophie, rejste han sig fra sengen og øsede tørfoder op til kattene. Fliserne i det lille køkken var iskolde, og han gøs. Den tredje ting var kolde fliser, den fjerde helt varme fliser. Einstein spandt og gned sig op ad hans ben, og han skubbede den blidt væk med foden. Den femte ting var kattehår. De fik ham til at nyse. Han gik over til køleskabet for at finde mælk til sine cornflakes. Da han lænede sig op ad de hvide og falmede skuffer i køkkenet, tænkte han over det skænderi, de havde haft aftenen før. Sophie følte åbenbart, at hun var klar til børn, hvilket gjorde ham rædselsslagen. Snottede unger, der løb rundt over alt og tørrede mad af i møblerne. Føj. De fik sjettepladsen.
Da han var færdig med sin morgenmad, satte han en kande kaffe over og så morgennyhederne. Det handlede ikke om andet end krig, ulykke og mere krig. Det var den syvende ting. Ting, man ikke kan gøre noget ved. Han var lige ved at spilde sin skål med cornflakes, da dørklokken ringede. En afbrydelse. Den ottende ting. ”Jeg kommer!”, råbte han og tøffede først lige hen efter sin kaffe. ”Michael. Det er mig”. Michael åbnede døren, ”hvorfor lyder du så trist, Basse?” spurgte han. ”Hvorfor kommer du hjem til mig, imens du er på arbejde? Ser jeg så godt ud, at jeg skal arresteres?” spurgte han og gav Basse en albue i siden. Derefter sukkede han. Han hadede faktisk dårlige jokes. Især når de kom fra ham selv. Det var en smule akavet. Den niende. Basse var helt bleg: ”Michael, stop. Det er Sophie. Jeg ville selv sige det til dig. Hun – hun var ude for en ulykke – jeg er så ked af det, Michael, det er jeg virkelig. Hun klarede den ikke.” Kaffen røg på gulvet, porcelænet druknede i den hede, sort-brune væske, og Michael faldt sammen.
Nu var der ti ting engelske Michael Heffernan hadede. Den tiende ting var, når noget går i stykker.